Christian Medom holder foredrag om den spektakulære sag med tråde til Mellemøsten
Foredraget omhandler udelukkende efterforskningen i terrorsagen, der senere blev kendt som Blekingegadesagen.
Blekingegadebanden begik politisk motiveret kriminalitet fra december 1972 til maj 1989. Formålet var at støtte bl.a. Folkefronten til Palæstinas Befrielse økonomisk, hvilket skete gennem røverier af banker, posthuse, Daells Varehus og en pengetransport. Banden planlagde også at kidnappe megarige Gad Rausings søn Jörn Rausing og kræve en løsesum på 300 millioner kroner. De syv medlemmer af banden stjal i Sverige våben og ammunition, som de opbevarede i en lejlighed i Blekingegade.
Efterforskningen begyndte i 1975 og kulminerede i 1988, hvor den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansendræbtes under gerningsmændenes flugt fra røveriet i Købmagergades Postkontor i København.
Det lykkedes ikke politiet at bevise, hvem der dræbte politibetjenten, og derfor blev ingen af de syv bandemedlemmer dømt for mordet. Tre af mændene fik hver 10 års fængsel, de øvrige fik otte, syv, tre og et års fængsel.
Christian Medom er pensioneret kriminalassistent, som kan se tilbage på 40 års tjeneste i dansk politi. Han begyndte i Københavns Politi for så at fortsætte som operativ medarbejder i Politiets Efterretningstjeneste.
Lars Erslev Andersen fortæller om den seneste krig mellem Israel og Hamas, de tidligere konflikter mellem Israel og palæstinenserne.
Få konflikter synes at skabe så megen polarisering som krigen mellem Israel og Hams. Følelserne er i kog som sjældent set, og der er dårligt plads til nuancer.
Lars Erslev Andersen påtager sig opgaven at give et så objektivt og balanceret syn som muligt på konflikten mellem Israel og palæstinenserne, som latent eller i udbrud har været en realitet i mere end 75 år.
Han tager udgangspunkt i den aktuelle konflikt – krigen i Gaza - som blev udløst af Hamas’es terrorangreb mod civile bosættere og musikfestivaldeltagere samt gidseltagningen af civile mænd, kvinder og børn samt soldater.
Foredraget handler også om de historiske årsager og han vil også se på krigen som en delvis stedfortræderkrig, herunder belyse Irans rolle og USA’s nøglerolle som den eneste ven Israel lytter til i et og andet omfang.
Lars Erslev Andersen er seniorforsker ved Aarhus Universitet og ekspert i bl.a. mellemøstlige forhold.
Krigsveteranen Andreas Boch-Boas fortæller om at være soldat i krigen på Balkan og Irak og om de personlige konsekvenser, det har haft for ham at deltage.
Andreas Boch-Boas militære karriere begyndte i 1978 hos kamptropperne i Haderslev, fortsatte i Militærpolitiet, MP inden turen gik til Bosnien. Hjemme igen skiftede han til Søværnet, fortsatte hos MP, inden han blev udstationeret i Irak.
Tilbage igen forsøgte han en civil karriere som fængselsbetjent, men efter en forlist forlovelse og en tidlig diagnose på PTSD, indså Andreas, at der kun var et sted han ville passe ind og vendte tilbage til Forsvaret. Efter årrække måtte han sande, at han var nødt til at stoppe som soldat.
Han fik en stilling som manager i IKEA, og det gik fint, indtil fortiden indhentede ham – med et brag.
Andreas Boch-Boas, f. 1978 er præstesøn og voksede op i en hel normal familie med far, mor og to børn. I folkeskolen syntes han som så mange andre, at frikvarteret var sjovere end undervisningen. Efter folkeskolen tog han en matematisk studentereksamen, for så at blive soldat. I dag ernærer han sig som førtidspensionist.
Kim Larsen og kristendommen
Et sangforedrag med Helle Erdmann Frantzen og Jost van Ingen
Da Kim Larsen engang blev spurgt om, hvor hans inspiration kom fra, pegede han uden at tøve op mod Gud; og i en anden anledning har han fortalt, at det var helligånden, der rørte ham, når han om natten komponerede nye sange.
I mange af hans tekster finder vi da også ord som nåde, miskundhed, bøn, himmel, engle og vorherre – ligesom mange af hans sange rummer henvisninger til biblen og den danske salmeskat.
I skal høre om Kim Larsens forhold til kristendommen og dykke ned i de af hans sange, der er præget af hans kristne livsholdning – lige som vi selvfølgelig sammen skal synge et udvalg af hans sange fra højskolesangbogen.
Helle Erdmann Frantzen er kirke- og kulturmedarbejder.
Jos van Ingen er organist.
Elisabeth Støvring Fogh
Jul på gården
Vi tager en tur tilbage i tiden omkring 60’erne og en smule af 50’erne til en større gård og følger juleforberedelserne.
Der skal slagtes og skæres ud og laves blodpølse, rullepølse og postejer, bagværket skal også produceres og kommes på dåser, nødderne gøres klar og tages ud af deres haser, sølvtøj og messing, glas og prismelysekroner, vinduer mv. skal blankpoleres. Storvasken har fundet sted mens vejret var til det, men gruekedlerne kører alligevel på fuldt tryk, linned skal rulles på den store rulle, som der skal flere til at håndtere, der bliver syet nyt tøj efter mål, noget tøjet skal repareres eller ses efter i sømmene, pigernes forklæder og kapper skal stives ekstra fint. Gæsteværelserne skal gøres klar. Kane og ski og skøjter smøres og repareres, hvis der skulle blive lidt fritid. Der er hentet gran og mos ind, der sættes gran i bedene, blomsterløgene skal være klar til højtiden, adventskranse og dekorationer gøres færdige, møllen stilles op med lys i, og så skal der naturligvis pyntes op inden vi ser på juleaftensdag med frokosterne og endelig hvordan bordet blev dækket til selve juleaften og hvad man spiste og hvordan.
Elisabeth medbringer nogle af de redskaber, som blev brugt til julemad, og hendes mormors gode opskrift på gammeldags klejner.
Opskriften har været gengivet i et stort japansk magasin, så hvert år til jul tænker Elisabeth på hvor mange japanere, der mon sidder og spiser min Mormors klejner.
Elisabeth Støvring Fogh er uddannet tolk med bifag i etnografi og har arbejdet 35 år i Turistbranchen. Hun har drevet virksomheden Interkultur og arbejder pt også som rejseleder for Vitus Rejser.
Inga Kofoed Andersen
Fotosafari og maraton i Afrika
Som den eneste kvinde i verden har Inga Kofoed Andersen løbet BIG FIVE MARATHON i Sydafrika seks gange. Det udfordrende maratonløb foregår i et reservat blandt vilde dyr, hvor bevæbnede vagter passer godt på motionsløberne, der kommer fra hele verden.
Hun tager tilhørerne med ud på den fantastiske løberute og beretter så levende om deltagerne og strabadserne, at du som tilhører kan mærke underlaget af sand, lugte elefanterne og føle den berusende glæde over at have gennemført de 42 kilometer.
Sydafrika er kendt for dejlige safarioplevelser og smuk natur – efter en indlagt pause viser hun nærbilleder af løver, næsehorn og dyr, du måske aldrig har hørt om. Undervejs bliver der serveret anekdoter og svaret på spørgsmål
Geologien blev Inga Kofoed Andersens skæbne – en fascination af det danske landskab bestemte studieretningen og førte hende senere et smut forbi Miljøministeriet.
Efter 10 år sagde hun farvel til skærmtid, computermodeller og endeløse rækker af møder. I dag nyder Inga at være rejseleder for Albatros, Best Travel og andre danske rejsebureauer – hvor rejsen går til floder, vulkaner og bjerge i Europa, USA og Afrika.
De seneste 25 år har hun holdt foredrag om natur, kultur og maratonløb.
Frøbjerg Koret og Vagn Madsen
En aften på sangens vinger krydret med historier fra Frøbjerg Festspil
30 mænd og kvinder mødes hver torsdag i Frøbjerg Samlingshus for at øve sig på perler fra den danske sangskat og højtidernes kirkemusik. Frøbjerg Koret med operasanger Daniel Waade er et fællesskab, hvor der er plads til grin og pjat samtidig med, at der er fokus på at blive bedre til at synge.
Frøbjerg Koret vil give prøver på sit brede repertoire, som inkluderer flere fællessange.
Ind i mellem sangene vil Frøbjerg Festspils ”Grand Old Man”, Vagn Madsen fortælle historier fra festspillets snart 40 år lange historie og anekdoter om det store persongalleri, som på og bag scenen har gjort festspillet til en institution i det fynske sommerland.
Vagn Madsen har været med siden ”Røverne fra Vissenbjerg” indtog ”Højen” i 1986.
Steen Kjær
Byvandring i Skydebjerg
Arkitekt og menighedsrådsformand Steen Kjær Jensen har i mere end 50 år boet i den gamle, fredede præstegård i Skydebjerg, så han kender landsbyen som sin egen bukselomme og er da også guide på byvandringen.
Steen Kjær har desuden i mange beskæftiget sig med landdistrikternes forhold.
Efter 4-5 kvarters gåen rundt i Skydebjerg er der kaffebord i Skydebjerg Gl. Skole – og svar på spørgsmål og udveksling af anekdoter.
Mødested: Skydebjerg Gl. Skole
Christian Foged
Gadens gøglere og festoriginaler
En beretning om de gamle gøglere og omrejsende musikanter.
Gennem sang, musik og fortælling beretter Christian Foged om typer som Rottekongen Cibrino, Kristian Klapøre, Visekællingen, Perletand og andre festoriginaler. Gennem musikken og fortællingerne bliver vi samtidig klogere på livet på strøget i 70’erne.
Christian Foged er folkemindesamler, foredragsholder gennem 35 år, sanger og spillemand og har siden midten af 70’erne beskæftiget sig med dansk folkesang, spillemandsmusik og gårdsangsviser.
Han har bl.a. rejst landet rundt med båndoptageren og indsamlet fortællinger, sange og melodier, og det er der kommet flere radioprogrammer, lidt tv, en film og en cd ud af.
Casper Sylvest
Demokratiske krisetegn i Storbritannienmed særlig vægt på tiden efter 2015
Britisk politik har været præget af kaos og kriser siden folkeafstemningen om EU-medlemskab i 2016. Men er de politiske kriser også tegn på demokratiets krise? Det er nok for meget sagt, men nogle tendenser er bekymrende, bl.a. kollisionen mellem forskellige demokratiforståelser, en udbredt politisk apati og en række konstitutionelle spørgsmål om autoritet og national selvbestemmelse, der udfordrer den britiske union. De tendenser udspiller sig i en tid, hvor en højrepopulistisk euroskepticisme har opnået en central position i britisk politik. Hvad karakteriserer denne politiske strømning, hvor er den kommet fra, hvordan er den kommet til udtryk, og hvilke konsekvenser har den (haft)? Det er nogle af de spørgsmål som foredraget kaster lys på.
Casper Sylvest erlektor i historie ved Syddansk Universitet. Hans forskningsområder er Danmark i den danske atomalder herunder teknologi og global politik specielt i relation til atomvåben.
Per H. Hansen
Forsvarets Efterretningstjeneste 1945-1970
Dette er den spændende fortælling om, hvordan man efter befrielsen begyndte at genopbygge de militære efterretningstjenester, som kom til at spille en vanvittig stor rolle under den kolde krig. Som frontlinjestat med fjenden helt tæt på var det vigtigt for Danmark hurtigt at kunne reagere på et muligt angreb fra Øst.
Peer Henrik Hansen erph.d. i koldkrigs- og efterretningshistorie og har siden 1998 beskæftiget sig indgående med den kolde krig. Til daglig erhan leder af Langelands Museum og Koldkrigsmuseum Langelandsfort og publicerer løbende om den kolde krig.
Han har blandt andet været medforfatter til koldkrigsudredningenfra DIIS, til Kulturstyrelsens bog om den kolde krigs anlæg i Danmark og har selv udgivet en række bøger og artikler om den kolde krig, heriblandt Cubakrisen 1962 og Berlin.
Peter Pontoppidan Thyssen
Præst på gaden. Kirken udenfor kirken
Foredraget handler om Peder Pontoppidan Thyssens opsøgende arbejde blandt Odenses hjemløse og marginaliserede. Han vil fortælle om nogle skæbner, men frem for alt om hvilken betydning det har, at kirken forlader sine beskyttende mure og opsøger mennesker, som andre ser ned på, i bedste fald har medlidenhed med og giver dem værdighed og håb.
Peder Pontoppidan Thyssen, som blev cand.teol fra Aarhus Universitet i 1982, har siden 1992 været korshærs-, gade- og arresthuspræst i Odense. I 2000 blev han efter indstilling fra gadefolket kåret til Årets Fynbo. Fem år senere kåredes han til Æreshåndværker i Odense.
Han er initiativtager til den rullende, dvs. trehjulede varmestue i Odense, hjemløseorkestret Baggårdsbandet samt til gadegudstjenester.
~~~~~
Lisbeth Nielsen
Syng sammen julen ind
Lisbeth spiller til og synger for, når vi sammen skal synge en stor buket af de kendte og elskede julesange.
Lisbeth vælger og fortæller kort om sangene, men det bliver også muligt at ønske sange.
Vi skal også hygge os med julebag og konfekt.
Lisbeth Nielsen er pensioneret lærer fra Aarupskolen, hvor hun i en årrække underviste i sang og klaverspil. Hun er frivillig på plejehjemmet Holmely, når der skal spilles og synges, og medarrangør af månedlige syng-sammen aftener i Rørup Sogneforening.
~~~~~
Allan Buch
Fiskeri ved Lillebælt og andre bælter gennem tiderne
Bliv klogere på fiskeri og i bælterne før og nu, både og fangstgrej samt fisketyper før og nu.
Hør om marsvin, tun, der er i fremgang, og sjældnere typer samt antal fiskere og fiskerlejer før og nu; fiskernes uddannelse og daglige arbejde; afsætning og eksport samt tilgang til faget.
Andre emner: Fiskernes faglige organisation, fiskehandlere og priser, EU, kvoter, miljø, forskning og lovgivning.
Allan Buch er fisker, fiskehandler ved Skrillinge Strand, fiskeriteknolog og formand for Bælternes Fiskeriforening.
~~~~~
Troels Beck
På vandring i Danmark, Norge og Portugal
Denne aften skal vi høre og se fotos fra vandringer på den danske hærvej, den portugisiske Camino og norske bjergegne.
Troels Beck, der bor i Skalbjerg, har været vandreguide i 16 år.
~~~~~
Erik Kulavig
Det historiske Rusland og Rusland i nutiden
Hør om styreformen (demokrati?), magtforhold, levestandard, velfærd, dagligliv og centrale personer.
Ruslands forhold til nabolandene ved Østersøen, Sydeuropa, Centraleuropa og selvfølgelig Ukraine.
Erik Kulavig er lektor emeritus i historie ved Syddansk Universitet og har i mange år undervist og forsket i russiske og østeuropæiske forhold samt skrevet en håndfuld bøger om emnet.
~~~~~
Hans Walmar ogCarl Christian Horn Andersen
På byvandring i Aarup
Da jernbanen blev ført over Fyn i 1865 blev en håndfuld huse og gårde på få år til en driftig stationsby med industrivirksomheder, håndværkere, elværk, slagteri, bryggeri, forskole, almindelig skole, realskole, teknisk skole og handelsskole, læge, apotek, brugsforening, købmandsgård med trælast og foderstofforretning, possementfabrik, telefoncentral, moderne velassorterede butikker som Damernes Magasin, Fangel, en bank og flere sagførerkontorer, gæstgiveri og Industri- og håndværkerforeningens mødested ”Industrien”, hvor ungdommen gik til bal og børnene så film, når rejsebiografen gjorde stop i Aarup, og sådan kunne man blive ved.
Byhistoriker Hans Walmar, som 27 år gammel slog sig ned i Aarup – for 47 år siden – er guide på turen, hvor også Sven Jensen og Carl Christian Horn Andersen supplerer fortællingen med erindringer fra deres barn- og ungdom i Aaru
~~~~~
Ole Eeg Sørensen
Historien om The Beatles
Få historien om det berømte engelske band, The Beatles, der i 60’erne lagde hele verden ned - og stadig lever videre fra generation til generation.
Ole Eeg fortæller med stor indsigt og en smittende begejstring og viser masser af billeder, lyd- og videoklip.
Ole Eeg er foredragsholder og musikanmelder ved Randers Amtsavis. 1974-81 arbejdede han som lærer på Østre Skole i Middelfart.
Louise H. A. Trankjær
Mit liv med bøger, blomster og børn
I mit foredrag vil jeg fortælle om, hvordan litteraturen kom ind i mit liv, hvordan jeg selv begyndte at skrive, og hvordan litteraturen blev min levevej.
Bøger har altid været en del af mit liv. Som barn fik jeg læst højt, så begyndte jeg selv at læse, og på sin vis voksede litteraturen ligesom mig. Som jeg blev ældre, fik litteraturen en anden betydning, men den beholdt sin vigtige plads i mit hjerte.
Jeg lever nu af litteraturen. Jeg er forfatter, og jeg arbejder som redaktør og oversætter i mit eget firma. Derudover læser og anmelder jeg bøger fra forlagene i Danmark. Bøgerne er allestedsnærværende i mit liv, som nu også er fyldt med børn, hjem og voksenliv, og jeg vil ikke have det på nogen anden måde.
Louise H. A. Trankjær er forfatter, anmelder, oversætter og redaktør
~~~~~
Poul Petersen
Trankebar: fra tropekoloni til dansk-indisk kulturcenter
Danmark er et lille land, men vi danskere har gennem historien afsat nogle aftryk på den store verden.
I 1618 afgik fem skibe fra København mod Asien. Kong Christian 4. var gået sammen nogle med københavnske forretningsfolk om at anlægge en handelskoloni, hvorfra danske skibe skulle hjemføre eftertragtede varer som peber. Eventyret endte med at skibene næsten to år senere landede på Coromandelskysten i Sydindien. Lederen af delegationen lejede et stykke land og opførte en borg på størrelse med Kronborg, som fik navnet Dansborg, mens kolonien fik navnet Trankebar.
Trankebar var dansk i 225 år, indtil den i 1845 blev afhændet til Briterne.
Dengang – for 30-40 år siden – var glansen for længst gået af den gamle handelsstation, som var præget af betydeligt forfald.
En af vores faste støtter er Dronning Margrethe, som fem gange har doneret penge til vores arbejde.
En af de største glæder, jeg har ved arbejdet i Trankebar, er, når jeg kan modtaget et hold elever fra Vestfyns Efterskole og fortælle dem historien på stedet.
Poul Petersen, Tommerup, er formand for Foreningen Trankebar og tidligere forstander på Vestfyns Efterskole.
Foreningen Trankebar blev stiftet i 2002 og har til formål at bevare de danske bygningsværker i Trankebar og formidle kendskabet til Trankebars betydning for Danmark og forholdet mellem Indien og Danmark.
Yderligere information på www.foreningen-trankebar.dk
~~~~~
Klaus Møller
Mine år i Grønland
Tag med på en fantastisk rejse i Grønland, fra Disko til Qaanaaq og fra Østkysten til Nuuk, når
Klaus Møller fortæller om sine år i Grønland og læser digte op fra sin bog ”Tumit – Spor i mig af Grønland”.
Klaus Møller boede med sin familie og arbejdede som lærer mange år i Grønland for at vende tilbage til Danmark for 12-13 år siden. Men hans søn, svigerdatter og to børnebørn bor stadig i Nuuk. Så han kommer til Grønland flere gange om året, ofte i længere perioder, og har på den måde et fint billede af det nuværende, selvstyrende Grønland og det Grønland, som var for nogle år siden.
I Nuuk er der sket en eksplosiv udvikling, mens der i små byer og bygger på alle måder, bortset fra en vis fraflytning, er sket meget lidt de senere år, siger Klaus Møller.
For et par år siden udgav han digtsamlingen ”Tumit – Spor i mig af Grønland” med indtryk og oplevelser fra årene nordpå. I sit foredrag vil Klaus fortælle historierne bag digtene og læse nogle af dem op. Han vil også vise billeder fra Grønland, især de smukke akvareller, som Jette Jørgensen har malet til bogen, og nogle af sine egne fotos.
Det bliver en både livsbekræftende og tankevækkende aften, når Klaus Møllers fortæller os om sine personlige oplevelser, om stederne, naturen, menneskene og den grønlandske kultur.
Klaus Møller, Billeshave, er forfatter og pensioneret lærer.
~~~~~
Anna Dinesen
Tove Ditlevsens dramatiske liv
Få forfattere har som Tove Ditlevsen formået at fænge læsere fra alle samfundslag. Den rodløshed, angst, sårbarhed og ensomhed hun beskriver i et enkelt og klart sprog, er igen blevet aktuel i nutidens bekendelseslitteratur, hvor flere unge forfattere ser hende som deres forbillede.
Tove Ditlevsen fortjener at blive husket for sine romaner, digte og de hudløst ærlige erindringsbøger, hvor hun fortæller åbent om sin tid som narkoman og alkoholiker.
Nye bøger om og af Tove Ditlevsen udkommer den dag i dag, og hendes sange fra filmen Barndommens Gade synges og kendes af de fleste.
Anna Dinesen læser op fra Tove Ditlevsens spændende værker og fortæller om hendes dramatiske liv.
Anna Dinesen, Struer, er cand.mag I dansk og idehistorie og folkeskolelærer. Hun har undervist på VUC og er foredragsholder og oplæser samt tillige formand for Gimsing Sognehøjskole.
~~~~~
Lars Bisgaard
Chr. 2 og Det Stockholmske Blodbad
I år markerer svenskerne, at det er 500 år siden, at Christian 2. lod gennemføre Det Stockholmske Blodbad. For dem var de 82 henrettede svenskere begyndelsen til landets løsrivelse fra den nordiske union, og hvad der blev til et århundrede langt opgør med Danmark om førertrøjen i Skandinavien. Men hvad skete der egentlig i efteråret 1520, og hvordan kunne det komme så vidt? Herom er danske og svenske forskere langt fra enige, ja faktisk er de rygende uenige. Foredraget vil skitsere baggrunden for blodbadet ved at følge udviklingen fra 1501, hvor svenskerne gjorde oprør mod Christian 2.s far, Kong Hans, frem til byens overgivelse til Christian 2. i september 1520. Men det egentlige fokus vil være på begivenhederne i november og det retsopgør, der udviklede sig i kølvandet på kongens kroning 4. november 1520.
Lars Bisgaard, Davinde, er phd og lektor ved historiestudiet i Odense. Han har især beskæftiget sig med Middelalderen og har senest udgivet den anmelderroste biografi Christian 2.
~~~~~
Erland Porsmose
Kvægpest, vulkanudbrud og landboreformer
I de sidste få årtier af 1700-tallet omskabtes landskabet til de rammer, som vi kender i dag, og som vi endnu ser omkring os.
Erland Porsmose fortæller om den største reformperiode i landbrugets historie og om, hvordan livet på landet blev forandret i løbet af få årtier.
Foredraget vil blive illustreret med eksempler fra Skydebjerg- og Aalsbo-området.
Som indledning vil lokalhistoriker Hans Walmar fortælle om den største naturkatastrofe på den nordlige halvkugle i 12.000 år: nemlig vulkanudbrud på Island i 1783, som fik voldsomme følger for landbruget i hele Vesteuropa i tiden derefter.
Erland Porsmose, f. 1953 er museumsdirektør for Østfyns Museer og Dr. phil på afhandlingen De fynske landsbyers historie.
Foredraget holdes i biografsalen.
~~~~~
Klaus Ebbesen
På Vikingetogt
Vikingetogterne gjorde os nordboer berømte i hele Europa. De blev muliggjort af de fremragende vikingeskibe, snekkerne.
Men et vikingeskib var enormt kostbart. Kun stormændene havde råd til at bygge vikingeskibe og udruste til vikingetogt. Det var tillige en meget risikabel investering, for mandskabet rent faktisk med livet som indsats, da kun halvdelene af vikingerne nåede hjem, til gengæld så med enorme rigdomme.
Bag vikingerne stod en stærk ledelse, en fast organisation og en klar strategi. Til sidst selve kongemagten. Selve togterne blev gennemført med militærisk disciplin efter en nøje fastlagt angrebsplan og med en overlegen kampteknik.
Vikingerne var dog ikke kun krigere, men også handelsfolk og helt almindelige mennesker.
Klaus Ebbesen, f. 1946, blev i 1974 mag.art. i arkæologi og Dr. phil i 2006. Han er også erhvervsmand, ejer bl.a. det svenske og det kroatiske e-Universitet.
~~~~~
Jørn Buch
Genforeningen 1920 – da Sønderjylland blev delt
Hvorfor blev Sønderjylland delt?
Hvorfor kom grænsen til at gå, hvor vi kender den i dag?
Kunne grænsen være blevet trukket anderledes?
Er den dansk-tyske grænse trukket retfærdigt?
Disse og mange andre spørgsmål vil blive besvaret i foredraget om Genforeningen i 1920.
Da tyskerne i 1914 fejrede 50-året for sejren over Danmark i 1864, var der ikke mange der troede, at genforeningen var så tæt på. Men krigens udvikling gav de dansksindede sønderjyder en mulighed for at stemme sig hjem til Danmark den 10. februar 1920. Der var to afstemninger, den første i Zone I den 10. februar 1920 med et klart dansk flertal, den anden i zone II den 14. marts 1920, hvor der overalt var tysk flertal.
Foredraget vil gøre rede for diskussionen om grænsens forløb, men vil også komme ind på, at grænsen ikke er en historisk grænse, men en demokratisk sindelagsgrænse.
Jørn Buch, f. 1945, er lektor og cand. phil i historie. Han har undervist i Letland, Spanien, Belgien, Ungarn og Danmark og har skrevet en bred vifte af publikationer om bl.a. 1. verdenskrig, mindretal i Europa og Synnejysk Historie.
~~~~~
Michael Abel
Noget om Halfdan
Halfdan Rasmussen digteriske åre randt ud i 2002, da han efter et langt og kreativt liv døde, men han efterlod heldigvis sit digterværk i bedste velgående, og det gælder Ikke mindst de både morsomme og tankevækkende ”Noget om- viser”.
I ”Noget om Halfdan”, der har karakter af et viseforedrag, synger Michael Abel en række af viserne og fortæller ind imellem om Halfdan Rasmussens liv og digtning
Michael Abel har – sideløbende med et arbejde som advokat – igennem 40 år været visesanger. Han er med sin sang og sin guitar rundet af den nordiske visetradition og uddannet i Sverige på den Nordiske Viseskole i Kungälv. Han har sunget viser i talrige sammenhænge i Danmark og Sverige, herunder i kirker, sognehuse, på højskoler, i kunstforeninger m.v.
~~~~~
Thomas Wegener Friis
Tyskland og murens fald i 1989
I år er det 30 år siden en af de mest skelsættende begivenheder i det 20. århundredes Europæiske historie – for ikke at sige i verdenshistorien - fandt sted.
Efter at Ungarn, Polen, Østtyskland, Tjekkoslovakiet og Bulgarien havde været holdt i Sovjetunionens lænker i årtier, begyndte det sovjetrussiske system at bryde sammen og regimerne faldt som dominobrikker. Foredraget vil handle om Tyskland og ”Murens fald” 9. november 1989, som indledte optøningen af ”Den kolde Krig”.
Foredraget vil berøre emner som ”Det delte Tyskland”, ”Situationen i Østtyskland og Berlin kort før 1989”, ”Murens fald og forholdene i sommeren og efteråret 1989”
Thomas Wegener Friis er ph.d. og lektor ved Institut for Historie, Center for Koldkrigsstuder og Historiestudiet i Odense på SDU.
~~~~~
Lone Frederiksen
Cykler til Senegal
Lone Frederiksen vil fortælle om tyve års samarbejde med bondeforeningen COLUFIFA i Senegal og Gambia.
Her i Danmark har foreningen i alle årene indsamlet brugte cykler m.m. m., som har fået nyt liv i de vestafrikanske landsbyer.
Sammen med sin afrikanske partner har foreningen arbejdet med sundhedsoplysning, især med fokus på at bekæmpe malaria og forbedre ernæringen. Igennem 16 år har den med støtte fra den danske udviklingsbistand også hjulpet med at udvikle det lokale landbrug.
Gennem billeder og fortælling fra de mange års frivillige arbejde skal vi høre om dagliglivet i landsbyerne og om, hvilke forandringer arbejdet har bidraget til.
Endelig vil hun fortælle om sit ægteskab med Cheickouna Diaby, som hun giftede sig med i 2001 og dermed blev fjerde kone i en muslimsk bondefamilie.
Lone Frederiksen rejste i 1998 første gang til Senegal med foreningen Cykler til Senegal og har, indtil for et par år siden, været der 2-3 gange om året, med danske turister og i forbindelse med projekttilsyn.
Siden 2001 har hun stået som koordinator for Cykler til Senegals udviklingsprojekter og fra 2011 desuden som bestyrelsesformand.
Lone Frederiksen er uddannet cand.mag. i engelsk og dansk fra Københavns Universitet i 1977.
Efter afsluttet eksamen var hun med til at starte Storkollektivet Svanholm i Hornsherred, hvor hun boede fra 1978 til 1985 og primært arbejdede i landbruget.
Efterfølgende har hun været lærer på jordbrugsafdelingen på Slagelse og Holstebro tekniske skoler.
Fra 1999 til 2011 har hun været tilknyttet Danida-finansierede netværk for udviklingsarbejde.
~~~~~
Carsten Egø Nielsen
Pigerne på Sprogø
Christian Keller, overlæge ved De Kellerske Anstalter, oprettede i 1923 internatet på Sprogø for åndssvage, seksuelt løsagtige kvinder. Internatet eksisterede til 1961. Keller var også initiativtageren til Lov om Adgang til Sterilisation i 1929, Europas første racehygiejniske lov. Allerede i 1911 havde Keller fået oprettet et tilsvarende internat for mænd på Livø.
Vi skal høre historien om kvindehjemmet på Sprogø og om nogle af skæbnerne, f.eks. om en pige, hvor lægen i ansøgningen om at komme til Sprogø bl.a. skrev: ”Forældrene har forsøgt at sende hende ud at tjene, men kun kan slet ikke udføre noget arbejde på egen hånd…..De seneste år har hun haft stærke erotiske tilbøjeligheder, så forældrene må passe på hende både dag og nat.”
Foredraget er ledsaget af samtidige og nutidige fotos.
Carsten Egø Nielsen er uddannet historiker fra Odense Universitet og har siden 2004 beskæftiget sig med lokalhistorien i Vestsjælland og med historien om De Dansk vestindiske Øer. Han har skrevet talrige lokalhistoriske artikler og i 2014 udsendte han en bog om Slagelse under besættelsen.
~~~~~
Jakob Høvsgaard og Johnny Harboe
Dannebrog gennem 800 år
I 2019 fejrer Dannebrog 800 års fødselsdag. Fortællerduoen Høvsgaard og Harboe belyser gennem otte fortællinger Dannebrogs betydning for den danske folkesjæl igennem de 800 år, der er gået, siden flaget ifølge myten faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i år 1219.
Fortællingerne vil bringe publikum vidt omkring. I krig, til jul, på ferie, på havet og til landskamp; Dannebrog har været allestedsnærværende i al den tid danskerne har kaldt sig for danske. Af samme grund klinger spørgsmålet om, hvad det vil sige at være dansk, med i alle fortællingerne.
Høvsgaard & Harboe er en fortælleduo, der tilbyder fortællearrangementer til et bredt publikum. Med massiv erfaring fra friskoleverdenens tradition for det levende ord leverer de tankevækkende og underholdende fortællinger til alle aldersgrupper.
Jakob Høvsgaard er cand. mag. i historie og friskolelærer ved Middelfart Friskole.
Johnny Harboe er mag. art. i litteraturvidenskab, forfatter og friskolelærer ved Kertemindeegnens Friskole.
~~~~~
Palle Jensen
Glimt i øret
Palle Jensen giver med glimt i øret stemningsbilleder fra en barndom i 1950'erne og 1960'erne holdt op og fortalt på en måde, så de måske bliver genkendelige for erindringen.
Palle Jensen har været sognepræst i Lindelse og Nørre Broby samt provst i Faaborg Provsti. Han gik på pension i 2015 for at pleje interessen for teologiske, kunsthistoriske og litterære emner.
~~~~~
Hans Walmar og Mogens Kragsig Jensen:
Middelfart Venstreblad og lensafløsningen 1919
Hans Walmar vil fortælle om avisen Middelfart Venstreblad med udgangspunkt i sin bog "Aldrig færdig, altid fremad" fra 2014.
Tidligere havde Middelfart Venstreblad en markedsandel på 70 - 90% i lokalsamfundene i den nuværende Middelfart Kommune og i visse tilgrænsende sogne, bl.a. Rørup. I Aarup havde den aflæggeren, filialavisen, Aarup Venstreblad fra 1917 - 1932.
Foredraget har fokus på avisens placering i lokalsamfundet, holdningen til husmændene og lensafløsningen.
Forskningsbibliotekar Mogens Kragsig Jensen fortæller om lensafløsningen i 1919, lovens tilblivelse, baggrund og konsekvenser.
Loven, som blev vedtaget 4. oktober 1919, betød ophævelse af len, stamhuseog fideikommisgodser. Videre skulle besidderne mod erstatning afgive en 1/3 af jordarealet til udstykning af husmandsbrug.
Lensafløsningen berørte ca. 10 pct. af landets jord. 20.000 hektar blev udstykket til husmandsbrug.
Foredraget holdes i samarbejde med Lokalhistorisk Forening Aarup og Historisk Forening for Fyn.
Hans Walmar er tilknyttet portalen ”Aarup.dk” som skribent.
Mogens Kragsig Jensen er forskningsbibliotekar på Syddansk Universitet.
~~~~~
Mette Fløjborg
Sådan kommer du i gang med slægtsforskning
Vi kender allesammen fars og mors fødselsdag, men hvordan finder vi oplysninger om vores bedsteforældre og oldeforældre?
Og om dem, der er født i 1700-1800- tallet?
Og hvad kan vi forvente at finde?
Det er altid en god idé at spørge de gamle i familien, men pludselig er man selv den ældste, og der er ingen at spørge.
Mette Fløjborg vil vise, hvordan man får hul på slægtsforskningen med meget få oplysninger i bagagen.
Vi starter med mors dåbsattest og graver tilbage derfra. Undervejs finder vi spændende ting og snakker om, hvordan man holder styr på alle oplysningerne med et slægtsforskning-program.
Mette Fløjborg er formand for Danske Slægtsforskere Odense, www.dis-odense.dk
~~~~~
Flemming Både
Sigfred Pedersen – forårsdigteren
Fortælling og fællessange
Nyhavnsdigteren og forårets digter er sigende kælenavne om den folkelige digter, der har beriget os med utallige herlige viser, som Katinka, Nu går våren gennem Nyhavn, Tørresnoren og Jeg plukker fløjsgræs.
Flemming Både synger for og trækker i harmonikaen til alle fællessangene, samt fortæller om Sigfred Pedersens liv, der begyndte i Harndrup i 1903. Han blev student fra Odense Katedralskole og senere cand.polit. Han forsøgte sig som afdelingschef i forsikringsselskabet Haand i Haand 1929, journalist ved Nationaltidende 1930-31 og litteraturanmelder ved B.T. 1933-35, men trivedes ikke med disse job. Han ville hellere leve af tilfældige jobs som skuespiller hos Co-optimisterne, filmskuespiller, revyforfatter, kabaretkunstner, restauratør og pelsfarmer. Sigfred Pedersen debuterede 1927 med Foraarets Viser og Somrens Vers. Siden gik det slag i slag med udgivelser som romanen Valmuen, børnebilledbogen Med Connie i Zoologisk Have og en lang række vise- og digtsamlinger.
Flemming Både er bachelor i musik fra Aalborg Universitet. Han har 40 års erfaring som musiker og underholder heraf de seneste 20 år som fuldtids musiker, troubadour og foredragsholder.
~~~~~
Uwe Lindholdt
Nordboer, klimaændringer og Grønlands natur
Grønland, verdens største ø, har oplevet 3 eskimoiske og en nordisk indvandring, og med den sidste blev Grønland herpå en del af det norske og senere dansk-norske rige. Hvad skete der med disse befolkninger?
Naturen i Grønland er arktisk, hvilket betyder skovløst og under 10 grader i gennemsnit i juli måned. Der fortælles om, hvordan de grønlandske dyr og planter har tilpasset sig til det barske arktiske miljø, men også hvordan de er sårbare over for menneskelige påvirkninger bl.a. i form af jagt, forurening og klimaændringer.
Grønland er en verden for sig. Isbjerge og indlandsis er de kendteste sider af den grønlandske natur. Kolossale isbjerge i blåt og hvidt og i fantastiske former flyder i det dybblå hav. Indlandsisen - en helt ufattelig kappe af kilometer tyk is. Og forandringerne er desværre voldsommere end nogensinde. Indlandsisen smelter og trækker sig tilbage med uhørt hast. Den globale opvarmning sætter sig i dag tydelige spor. Den korte men intense sommer præges af mange smukke blomster.
Isbjørnen er det største rovdyr og er om noget dyr indbegrebet af det vilde dyreliv. Den hvide isbjørn pryder Grønlands rigsvåben som symbolet for et vidtstrakt land, der også rummer andre særprægede dyr som moskusoksen, narhvalen og hvalrossen.
Sammen med rensdyret er moskusoksen nogle af de landpattedyr, som rejsende har bedst mulighed for at opleve. Ulve, polarræve, sneharer og andre mindre landpattedyr findes også, og omkring 60 fuglearter yngler i Grønland, heriblandt havørnen.
Uwe Lindholdt er cand. scient i biologi og kemi. Han har senest arbejdet som lektor ved Aabenraa Statsskole og tidligere været ansat på Frederikshavn Gymnasium og HF og Grønlands Seminarium og Midtgrønlands Gymnasium.
Uwe Lindholdt har skrevet mange artikler om natur- og miljøforhold og naturbøger, og han holder foredrag om naturen i Grønland, klimaet og Vadehavet og er aktiv i Danmarks Naturfredningsforening.
~~~~~
Mogens Højstrup
Mit liv i Søværnet i tre generationer
Mogens Højstrup får ordet: - Jeg vil gerne beskrive mit og min families liv og oplevelser med det danske søværn igennem tre generationer over en hundredårig periode. Beskrevet ud fra fotos og oplevelser fra min barndom og via samtaler med min far, Gerner Højstrup Sørensen. Og krydret med mine egne erfaringer ved at have levet hele mit liv i og med Søværnet. Familien som sådan har haft tilknytning til Søværnet fra år 1909 til 2015.
Min farfar Svend Åge var der ganske vist ikke så længe - fra 1909 til 1911. Til gengæld var min far tilknyttet 1939 til 1980, mens jeg selv har i berøring med Søværnet fra min fødsel i 1943 til i dag. Min farfar var for sin del almindelig marinesoldat. Han kom i søværnet – eller orlogsflåden om man vil - i 1909 og tog den dengang almindelig tørn på et par år, hvor han var tilknyttet ubådstyrken. Både med sejlads i ind- og udland. Han sejlede senere hen i handelsflåden med primært virke på Middelhavet.
Mogens Højstrup er født 1943 i Nyboder. 1965-67 aftjente han sin værnepligt i søværnet, hvor virkede som inspektør fra 1976 til sin pensionering. I dag holder han foredrag og er tilknyttet Mødestedet Seniorhuset Odense.
~~~~~
Kåre Sundmark:
Slut fred med din medicin: Et foredrag om alt det, din læge ikke har tid til at fortælle
Det er svært at færdes i junglen af motionsfanatikere, livsstilseksperter og kostnørder, som ofte vildleder mere end de vejleder. Tit ignoreres den kendsgerning, at vi en gang imellem er nødt til at indtage et lægemiddel – og så står du forvirret tilbage med dårlig samvittighed – og prøver måske noget alternativt, det må da trods alt være bedre og sundere – eller hvad?
I foredraget vil du få redskaber og indsigt, som giver dig mulighed for bedre at kunne tage ansvar – og måske forstå din læge bedre.
Kåre Sundmark arbejdede som folkeskolelærer indtil han blev lægemiddelkonsulent med stor specialviden og internationale anerkendelser for godt salg. Han er statsanerkendt fitnessinstruktør og EU-certificeret personlig træner med fokus på træning, skade – og sygdomsforebyggelse.
~~~~~
Kurt Leth
Om typerne, originalerne, fantasterne og skæbnerne
Kurt Leth fortæller om sit liv som reporter og journalist på TV Syd og på TV 2.
Foredraget er spækket med anekdoter og historier om nogle af de mennesker, han har mødt og lavet udsendelser med på sin journalistiske vej: Anders og Julius, luftkaptajn Stefan Rasmussen, Lis Sørensen, Ole Olsen, Cassius Clay og Finn Nørbygaard.
~~~~~
Mette Kvist Jørgensen
På besøg hos regnskovens indianere
Sammen med foredragsholderen besøger vi forskellige indianske folk, som alle har det til fælles, at de bor i eller lever af regnskoven. Først sejler vi ind til Embera-indianerne, som lever i Panamas velbevarede regnskov. De forsøger at leve efter de traditionelle principper og lærer børnene de gamle danse, sange og kunsthåndværkstraditioner.
Dernæst rejser vi ud til Kuna-indianerne, der syer de smukkeste dragter, som alle kvinder stadig bruger i dagligdagen. Kunaerne bor på 365 små koraløer ud for Panamas regnskovskyst, og de lever af regnskovens afgrøder. Et indiansk folk med stolte traditioner. Mette har besøgt dem siden hun var 22 år og er vendt tilbage med jævne mellemrum for at besøge den indianske familie, hun lærte at kende som ung.
Så rejser vi til verdens største regnskov: Amazonas i Sydamerika. Skoven er næsten lige så stor som USA. Her besøger vi Shipibo-indianerne, som modellerer de smukkeste keramikkrukker af ler fra floderne. De bor på bifloder til den kæmpemæssige Amazonflod.
Sidst vandrer vi ind til Ashaninka-indianerne, der ligeledes lever af og i regnskoven.
Vi lærer at spise myrer, aber, yucarødder og bananer. Vi mærker fugten og varmen i regnskoven, og vi mærker de mange kryb, der ofte gør det svært som dansker at leve derude. Men vi mærker også den varme og glæde, de indianske folk udstråler på trods af de ofte meget barske levevilkår, som de er underlagt.
Mette Kvist Jørgensen har gennem mere end 40 år rejst og opholdt sig hos indianske folk i Mellem- og Sydamerika. Hun er uddannet antropolog og keramiker og voksede op i København, men bor i dag på Helnæs.
~~~~~
Poul Marcus
Jacob A. Riis: Den mest indflydelsesrige dansker i USA's historie
Historien om Jacob A. Riis handler om en ung mand fra Ribe, der emigrerede til USA i 1870.
I 7 år hutlede han sig gennem tilværelsen i New Yorks fattigkvarterer, indtil han blev ansat som politirapporter. Han skrev om det, han kendte på egen krop: sult og fattigdom.
Med sit kamera sørgede han for, at millioner af sultne og ekstremt fattige indvandrere ikke blev glemt, men blev trukket frem i lyset. Han blev verdens første pressefotograf og udtalte ”ordene betød ikke noget, før billederne kom.
Han var en pioner, når det gjaldt brugen af den nye teknologi magnesiumblitzen, der betød at han kunne tage fotos – og dermed dokumentere – på selv de mest skumle steder
I 1889 slår han igennem med tidsskriftsartiklen ”Hvordan den anden halvdel lever” og bliver senere af præsident Theodore Roosevelt kaldt ”New Yorks nyttigste Borger” – fordi han var var med til at sætte en social dagsorden.
Poul Marcus begyndte at fotografere en gang i 1960’erne. Senere skærpedes interessen for historien bag fotografiet. "Jeg fandt mange forunderlige, interessante og finurlige fortællinger, som jeg begyndte at formidle", fortæller Poul Marcus.
Han har fremstillet undervisningsmaterialer til folkeskoler og gymnasier. Senere tog han initiativ til at oprette Han Herred Naturcenter & Skeelslund Kunstcenter, for i 1990’erne at blive daglig leder af Århus Kunstmuseum, i dag Aros.
~~~~~
Olsens Trio
Kim Larsen - spillemand og nationalskjald
Med dette musikalske foredrag vil Olsens Trio præsentere en lang række af Kim Larsens sange og melodier. Ind i mellem sangene vil trioen fortælle om Kim Larsen og søge at komme ind bag manden og de mange ørehængere, der er blevet hvermandseje.
Olsens Trio medbringer et sangblad med nogle af klassikerne, sådan at der kan synges med - så biosalen vil løfte sig.
Olsens Trio er Gunnar Jensen, Mogens Olsen og Christian Klemensen og har base i Middelfart.
~~~~~
Henrik Justesen
Med drabscefen på arbejde
Nogle forbrydelser bliver opklaret i løbet af få timer. Andre kræver flere politiefterforskeres vedholdende indsats gennem måneder og måske år, før end politiet kan sætte et ”opklaret-stempel” på sagen.
Drabschef Henrik Justesens vil fortælle, hvordan en efterforskning bygges op, om sporsikring samt om dagligdagen i afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Fyns Politi.
Henrik Justesen er vicepolitiinspektør og ”drabschef” dvs. leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Fyns Politi, hvor 29 efterforskere arbejder. Henrik Justesen stammer fra Nyborg og bor i dag i Svendborg. Han uddannede sig i politiet 1977-1982.
~~~~~
Gunner Steenberg
Dengang Danmark var slavenation
Danmark var aktiv i den atlantiske slavehandel og overførte på danske slaveskibe ca. 100.000 negre fra Guldkysten til Dansk Vestindien. Slavehandelen belyses med slaveskibet Fredenborgs rejse på trekantruten 1767-78 med over 264 slaver ombord fra Guldkysten, i dag Ghana, til Dansk Vestindien. Hvordan var slavernes forhold ombord? Og mandskabets? Slavernes skæbne på den danske koloni i Caribien belyses på Whim Plantation - en typisk sukkerrørsplantage på St. Croix.
Gunnar Steenberg er historiker, cand. mag og var i en årrække ansat på Skårup Seminarium. Gunner Steenberg holder i dag foredrag om begivenheder, temaer og personer, der har spillet en særlig rolle i vores historie.
~~~~~
Anne Lise Bergstedt
Spis dig til et bedre helbred med middelhavskost
Salade Nicoise, humus, græske frikadeller med agurkesalat, squashsuppe og broccolitærte med laks er eksempler på middelhavskost. Retter som smager godt og oven i kokkehuen beskytter mod livsstilssygdomme som hjerte-kar sygdomme, overvægt, mave-tarm problemer og cancer.
Middelhavskost består af masser af grønsager, bær, frugter, krydderurter, fisk, mandler, nødder og olivenolie. Foredraget tager udgangspunkt i kost som man finder i Grækenland og Italien.
Anne Lise Bergstedt, Lundeborg er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom fra Ankerhus Husholdningseminarium, hun har arbejdet i storkøkkener som økonomaassistent og økonoma, hun har undervist på Suhr's Husholdingsskole og Aabenraa og Hillerød Tekniske Skoler samt holdt kurser for overvægtige.
~~~~~
Uwe Lindholdt
Vadehavet – Nationalpark og verdensnaturarv
Hvordan er Vadehavet og marsken dannet? Hvordan har tidevand og stormfloder påvirket området? Der fortælles om, hvordan Vadehavet og marsken fungerer som trækkende fugles spisekammer og mange fugles yngleområde og om dyre- og plantelivet i Vadehavet samt menneskers udnyttelse af Vadehavet og marsken. Hvordan ser fremtiden ud med invasive arter og global opvarmning?
Uwe Lindholdt, Aabenraa er cand.scient. i biologi og kemi fra Københavns Universitet i 1972 og blev derpå ansat i gymnasieskolen i Frederikshavn, på Grønland og Aabenraa.
I Frederikshavn oprettede han en aktiv miljøforening i 1975, og i Aabenraa var han 1988-2004 formand for Danmarks Naturfredningsforening.
I Grønland etablerede han i 1977 den første miljøgruppe med sloganet ’Hold Grønland rent’, og i 2006 Grønlands første natur- og miljøforening, Avataq,. Endvidere har han været med på Galathea 3-ekspeditionen fra Grønland med undersøgelse af pukkelhvaler og været guide i Grønland og på krydstogtskibe i Nordatlanten.
Uwe Lindholdt har skrevet mange artikler om natur- og miljøforhold og naturbøger, og han holder foredrag om naturen i Grønland, klimaet og Vadehavet og er aktiv i Danmarks Naturfredningsforening.
~~~~~
Deniz B. Serinci
Islamisk stat og afradikalisering af unge danskere
Historien om Islamisk Stat er historien om en terrorbevægelses opståen, storhed og mulige fald – i hvert fald som militær magt i Syrien og Irak, men nok fortsat en inspirationskilde for (potentielle) terrorister i Europa og den øvrige verden. Foredraget vil komme ind på IS’ stærke mediebrug, økonomi, ressourcer og støtter i og udenfor Syrien og Irak samt om kampen mod IS og de midler – militære som ikke- militære – der er taget i anvendelse.
Foredraget handler også om radikalisering af unge med udgangspunkt i danskere – muslimer som ikke-muslimer -, der drager i krig for IS og/eller støtter og udøver terror. Videre om, hvordan man stopper radikalisering og får de unge afradikaliseret.
Deniz B. Serinci er journalist fra Syddansk Universitet og historiker fra Aarhus Universitet. Han er født i Esbjerg 1985 og bor i dag i København. Foruden dansk taler han flydende engelsk, kurdisk og tyrkisk. Han har rejst i Nordirak og Syrien, hvor han bl.a. har interviewet overlevende fra IS’ massakrer og fordrivelser. Han er forfatter til bogen ”Terrorens Kalifat” (Frydenlund, 2015).ISLAMISK STAT OG AFRADIKALISERING AF UNGE DANSEREDeniz B. SerinciHistorien om Islamisk Stat er historien om en terrorbevægelses opståen, storhed og mulige fald – i hvert fald som militær magt i Syrien og Irak, men nok fortsat en inspirationskilde for (potentielle) terrorister i Europa og den øvrige verden. Foredraget vil komme ind på IS’ stærke mediebrug, økonomi, ressourcer og støtter i og udenfor Syrien og Irak samt om kampen mod IS og de midler – militære som ikke- militære – der er taget i anvendelse.Foredraget handler også om radikalisering af unge med udgangspunkt i danskere – muslimer som ikke-muslimer -, der drager i krig for IS og/eller støtter og udøver terror. Videre om, hvordan man stopper radikalisering og får de unge afradikaliseret.Deniz B. Serinci er journalist fra Syddansk Universitet og historiker fra Aarhus Universitet. Han er født i Esbjerg 1985 og bor i dag i København. Foruden dansk taler han flydende engelsk, kurdisk og tyrkisk. Han har rejst i Nordirak og Syrien, hvor han bl.a. har interviewet overlevende fra IS’ massakrer og fordrivelser. Han er forfatter til bogen ”Terrorens Kalifat” (Frydenlund, 2015).
~~~~~
Anja Ringgren Lovén
Nigerias heksebørn
Har du nogensinde haft lyst til at gå 100% efter dine drømme? Til at følge dit hjerte og satse alt for én sag?
Anja Ringgren Lovén er kendt som den nordjyske kvinde, der opgav fast løn, materielle goder og Danmarks trygge rammer til fordel for Afrikas heksebørn. Anja har etableret sin egen nødhjælpsorganisation DINNødhjælp, og i dag bor og arbejder hun i Nigeria, hvorfra hun driver sit eget børnehjem.
Anjas foredrag handler om overtroen i Nigeria, livet på hendes børnehjem, og om at træffe valg med hjertet, om at have mod til at gå utraditionelle veje og ikke mindst om at gøre det, man er bedst til.
~~~~~
Jørn Henrik Petersen
Velfærdssamfundet, dets start og udvikling, og hvad man kan forvente i fremtiden
Foredraget vil forklare, hvordan velfærdssamfundet blev foldet ud i 1960'erne, dels som udtryk for den almindelige samfundsudvikling, dels i form af en markant forøgelse af de offentlige udgifter og i antallet af offentligt ansatte. I begyndelsen præget af udpræget velfærdsconsensus.Senere er udfordringerne dukket op og har taget til, særligt p.g.a. sparekrav. Og i dag tegner velfærdssamfundets fremtid usikker.
~~~~~
Christen Væver
Husker du Poul Erik Krogen?
Poul Erik Krogen fortalte de allerbedste jydehistorier i solidaritet med helt almindelige mennesker, der var glade for at gå til fest i forsamlingshuset, hvor festmaden - så foragteligt i visse kredse - næsten altid var suppe, steg og kage. Poul Erik Krogens humor var aldrig ond og sarkastisk, men i bund og grund venlig og kærlig.
~~~~~
Henning Frandsen
Den danske jul – Foredrag om de danske juletraditioner
Fra druk og striplege til sang og dans om juletræet
~~~~~
Dorthe Winther
De danske småøer
Livet på en småø er ganske anderledes end livet på fastlandet. Dorthe Winther vil fortælle om succeshistorier og problemer, naturen, dvs. landskabet med fugle og fisk, færgedrift, børn og skoler, erhverv og turisme, befolkningsudvikling og fremtidsudsigterne.
~~~~~
~~~~~
~~~~~
~~~~~
~~~~~
~~~~~
~~~~~
Mogens Hundevad, mangeårig udøver af instrumentet ,vil føre os igennem baggrundshistorie og tilblivelse af verdens mest avancerede sækkepipe.
Ole Buhl udøver og bygger af instrumentet vil fortælle om bygningen af instrumentet og de forskellige musikalske udtryksmuligheder, som der er adgang til.
Herefter vil Mogens og Ole spille airs, jigs og reels på instrumentet.
I den anden halvdel er det Reilly`s Rebels, der leverer underholdningen.
~~~~~
Søren Høgs foredrag handler om et liv i blindhed, men med et seende hjerte drevet af store visioner.
Med udgangspunkt i debatten om det perfekte liv fortæller Søren Høeg om sit besvær med at være blind og sine store åbenbaringer med samme.
Han er fyldt op med fantastiske livsanekdoter og erfaring set ud fra dette helt specielle udgangspunkt.
~~~~~
Susanne Skov Petersen er en ægte ildsjæl med lyst og evne til at hjælpe.
Det hele startede, da hun arbejdede som frivillig sygeplejerske på det lokale Health center i Serrekunda, Gambia, i vinteren 2004/2005. Under opholdet i landet fik hun et godt kendskab til de venlige og imødekommende gambianere, og specielt børnene fandt vejen frem til hendes hjerte. Dette resulterede i, at hun selv begyndte at sponsorere børn. Senere hjalp familie, kolleger og bekendte.
~~~~~
Bjarne Jensen tager med udgangspunkt i et job i Malaysia en tur rundt i nogle af verdens urskove, bl.a. den asiatiske, sydamerikanske og australske jungle og en enkelt europæisk urskov.
Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud i 1989 gav mulighed for et job i det nordlige Sibirien i et mineområde, der har virket som en Gulaglejr og ejet af KGB. Et meget specielt job, præget af forurening og vodka.
Forskellen mellem rig og fattig er enorm i det indiske subkontinent, men Bhutan i Himalayabjergene er en undtagelse. Her er lykke vægtet højere end økonomisk udvikling – og her oppe i bjergene mødte Bjarne en dansker fra Nairobi med forbindelser til Aarup og Assens.
~~~~~
Skovbylejren ved Bogense rummede i årene 1945 til 1948 ca. 1200 ud af de ca. 250.000 flygtninge, der kom til Danmark i slutningen af 2. verdenskrig - især fra de gamle tyske østområder.
Flygtningestrømmen var en direkte følge af, at Tyskland var ved at tabe krigen, som betød at den Røde Hær rykkede frem og polakkerne gjorde oprør.
Det betød den største etniske udrensning, som verden formentlig har set, efter at tyskerne først i årene 1939-43 havde undertrykt de østeuropæiske folk, myrdet ca. 20 mio. russere og var nået frem til Stalingrad, i dag Volgograd.
Efter det voldsomme slag ved byen omkring jul/nytår 1942/43 fik russerne efterhånden overtaget, de allierede gik i land i Syditalien og Tyskland kom i defensiven.Senere kom så også landgangen i Normandiet den 6. juni 1944.
Det betød meget barske tider for de store tyske grupperinger i Østeuropa, og 13-14 mio. mennesker, især tyskere, måtte flygte i den barske vinter med 20-25 graders frost til fods eller på hesteryg, hvis man var heldig.
Fra Østpreussen flygtede 2½ mio. tyskere, fra Pommern ca. 3 mio., fra Schlesien i det nuværende sydlige Polen ca. 3 mio. og fra Sudeterlandet i det nuværende Tjekkiet, ca. 3½ mio. Desuden måtte tyskerne også flygte fra mange andre østeuropæiske enklaver, hvortil deres familier i mange tilfælde var rejst ud i årene mellem 1100 og 1400.
Mange af disse flygtninge døde af sult, frøs ihjel eller druknede på Østersøen, men en del kom til Danmark og blev anbragt i lejre.
Her måtte de ikke have samkvem med danskere - men blev det nu også overholdt??
Og hvordan var livet i en sådan lejr?
Palle Petersen kan sætte ansigt på en del af de mennesker, der kom til Skovby - nogle af dem via Aarup.
~~~~~
Islam har udfordret kristendommen gennem 14 århundreder, og stadig har kristendommen de fleste tilhængere og er i dag verdens mest udbredte religion. Men islamismen som ideologi er en trussel mod de kristne som kulturelt og religiøst mindretal i de muslimske lande, og det i en grad som ikke er set siden 1000-tallet. Samtidig er lslamismen en udfordring til demokratiet som samfundsorden, som den forkaster, samtidig med at den henviser til demokratiet og dele af dets værdigrundlag for at nedbryde de diktaturer, som hidtil i praksis har beskyttet de kristne. Foredraget diskuterer med baggrund i fortid og nutid, hvad vi kan stille op med den islamistiske trussel mod demokrati og kristendom.
Karsten Fledelius, kendt fra radio og TV, er lektor på Københavns universitet. Han er en levende og engageret foredragsholder og vil denne aften fortælle om kristendom og islam og det helt store, meget aktuelle spørgsmål:"Er islam en trussel mod det moderne vestlige samfund?"
~~~~~
Massoud Fouroozandehs foredrag er hans personlige, dramatiske fortælling om, hvordan han som stor dreng var eliteelev på koranskolen i fødebyen Teheran i Iran, hvor hans far var en højtstående embedsmand under ayatollah Khomeinis styre. Som 15-årig flygtede han over de kurdiske bjerge med et ben i gips for at undgå martyrdøden i krigen mod Irak.
I Danmark, som er blevet Massouds foreløbige endestation, har han skullet kæmpe sig igennem. Først som politisk flygtning - uden danskkundskaber overhovedet – over for mobning fra jævnaldrende danske racister og uvenlige og voldelige indvandrere fra andre kontinenter, senere som ambitiøs handelsmand i en fremmed kultur.
Efter den fysiske flugt fra Iran og kampen for at tilegne sig en fremmed kultur har Massoud foretaget endnu et kæmpe skridt ved at konvertere til kristendommen. Han har bestået teologisk embedseksamen og virker i dag som præst ved Sct. Hans Kirke i Odense.
~~~~~
Peter Borbergs foredrag ”Storm P. og hverdagens store humor” handler om den humor, der tager livtag med samfundets ulighed, åbner vores øjne for de svage og som samtidig skænker en poetisk værdighed, der finder vej gennem latteren.
~~~~~
En frodig have med blomstring hele året og hjemmedyrkede afgrøder er temaet for dette foredrag, der vil byde på masser af inspiration til haveejere, der vil have lidt mere ud af haven – til pryd og nytte.
~~~~~
Lene Kirkegaard
Skagensmalerne og deres kvindfolk
Kunstnerkolonien på Skagen rummede mange personligheder. Mændene var forrest i front, men eftertiden viste, at der var flere af kvinderne, der udfoldede store kunstneriske talenter. Anna Ancher blev en af de betydeligste malere i dansk kunst, mens andre kvindelige malere måtte stå i skyggen af deres mænd, som for eksempel Marie Krøyer. Tidsepoken omkring skagensmalerne er en historie krydret med mange gode historier, men også en beretning om det moderne gennembrud i kunsten og de nye strømninger ude fra Europa.
~~~~~
Claus Kolbe Nielsen
To år med Siriuspatruljen i Grønland
Slædepatruljen Sirius er en del af det danske militær.
Patruljen er en specialenhed underlagt Søværnet, der patruljerer med hundeslæde i Nordøstgrønland. Formålet er at håndhæve dansk suverænitet og overvåge den 16.000 km ubeboede kyststrækning. Patruljen består af 12 mand og ca. 80 hunde.
I vinterhalvåret patruljeres det enorme område med hundeslæde og om sommeren på fjordene med kutter. Patruljen har hovedbase på Daneborg, som er placeret på sydsiden af Wollaston Forland i Nordøstgrønland.
Claus Kolbe vil fortælle om de to år, han var en del af Siriuspatruljen, og det bliver en beretning om de 8.443 kilometer med hundeslæde, som skulle byde på store overraskelser.
~~~~~
Niels Arne Sørensen
Puslingelandet, der hyggede sig i smug? Den danske første verdenskrig
I Danmark står første verdenskrig i skyggen af anden verdenskrig. Det var krigen, Danmark (bortset fra Sønderjylland) slap for; der var blot tale om ”Torden i Syd” for at citere titlen fra første bind af Jacob Paludans store roman, Jørgen Stein, om tiden fra 1914 til begyndelsen af 1930’erne. Men for Danmark og danskerne var første verdenskrig meget mere end torden i syd; krigen greb fra første færd dybt ind i dagliglivet, økonomien og også det politiske liv. Det er foredragets hovedtema, men der trækkes også linjer frem i en diskussion af, om krigen også fik betydning for udviklingen af Danmark efter 1918.
Nils Arne Sørensen er professor i moderne historie på Syddansk Universitet og bl.a. forfatter af bogen Den store Krig: Europæernes første verdenskrig, Gads Forlag.
Else Marie Kristensen
Julen fortælles ind
Else Marie vil fortælle en perlerække af julens bedste historier - både dybsindige og muntre, ganske som vi kan huske dem fra vores barndom: Forførende stemningsfyldte og morsomme julefortællinger fyldt med begejstring, skuffelser, overtro og meget andet. En skøn blanding af eventyrlige H.C. Andersen, altid langtidsholdbare Selma Lagerlöf og sjove folkeeventyr.
Marie Kristensen har i mange år fortalt historier for børn og voksne. Hun har brugt fortællingen i sit pædagogiske arbejde i daginstitutioner og i arbejdet med de yngste skolebørn. Mange børn på Højfyn kender hende som halvnissen, der vist nok er 151 år og har en masse historier inde i hoved. Else Marie er medlem af Odense Fortællekreds.
Freja Gry Børsting
500 års indvandring til Danmark
I dette foredrag vil museumsinspektør ved Immigrantmuseet, Freja Gry Børsting fortælle om indvandringen til Danmark. Om lovgivning, Struense og danskernes syn på ?de fremmede?. Om arbejdsindvandring, flygtninge og kærlighedsimmigranter.
Freja Gry Børsting er Cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturhistorie fra Københavns Universitet. Hun har arbejdet med migrationshistorie siden 2006 og var en af hovedkræftere bag opbyningen af Immigrantmuseets permanente udstilling der åbnede i Farum i januar 2012. I dag arbejder Freja på museet som museumsinspektør.
Immigrantmuseet fortæller historien om 500 års indvandring i en række temaer fra mad til sprog, traditioner og mødet mellem kulturer. Immigrantmuseets besøgende står ansigt til ansigt med mennesket og den personlige historie om drømmen om et bedre liv, rigdom og sikkerhed i det fremmede. De ser, hvordan fremmede traditioner som juletræer og kartoffelmos for længst er blevet danske. Og de oplever hvordan Danmark og danskerne officielt og uofficielt har modtaget og tilpasset sig immigranter gennem tiden.
~~~~~
Troels Beck
El Camino: den klassiske vandrerute
El Camino er den klassiske vandrerute, hvor millioner af pilgrimme i mere end 1000 år har gået tværs over det nordlige Spanien. Alle med samme formål for øje, byen Santiago de Compostella med katedralen, derhuser apostlen Jacobs grav.
Det er en katolsk tradition, men mange tager på den 700 km lange tur af mange forskellige årsager, bl.a. for at vandre i spændende landskaber, at opleve middelalderbyerne på strækningen eller at møde pilgrimme fra store dele af verden.
Ikke alle vandrer hele den lange strækning, men vælger at starte midtvejs på ruten. Andre fravælger de primitive herberger, bor på bed & breakfast og små hoteller. Årligt tiltrækker pilgrimsruten 150.000 pilgrimme!
Strækningen fra Pyrenæerne igennem Pamplona, Astorga til Santiago kaldes ”den franske rute”. Men katolikker fra hele Europa søger til Santiago. Der er ligeledes en interessant rute fra Portugal. Her startes i den charmerende by Lissabon, går via den meget kendte pilgrimsby Fatima til Porto og videre til Galicien.
Troels Beck, Skalbjerg har været vandreguide igennem de seneste ni år.
~~~~~
Lars Stück
23 års misbrug og vejen ud
En barndom fyldt med svigt, druk og vold.
En ungdom fyldt med stoffer og alkohol.
Et voksenliv, hvor Lars Stück overlevede i rendestenen.
- Til det liv jeg har fået mig i dag med snart 13 år uden at røre alkohol eller stoffer og mere end 100 foredrag bag mig, kommer I ind i en verden i ikke troede muligt, da jeg vil åbne mig fuldt ud for publikum og fortælle åbenhjertet hvordan det var for mig at overleve det helvede i 23 år og hvordan det var at komme ud af det og få mig et liv.
~~~~~
Henning Nielsen
Om at rejse i H.C. Andersens fodspor
H.C. Andersen rejste 31 gange til udlandet og tilbragte mere end ni år af sit liv i udlandet. Henning Nielsen har rejst til alle de steder i 28 nuværende lande, hvor Andersen har været. Han vil fortælle om nogle af de oplevelser, det har givet - og give ideer til, at man evt. selv prøver at rejse i Andersens fodspor.
Henning Nielsen er lektor.
~~~~~
Jørgen Hinke, der er født og opvokset på Thurø, har beskæftiget sig med undervisning og kunst det meste af sit liv.
Jørgen Hinke var i sine unge dage formningslærer på Aarupskolen. Han boede på det tidspunkt sammen med sin kone, Else, som også er en meget anerkendt kunstner, i Skydebjerg gamle skole.
Jørgen Hinke er en ægte ildsjæl med en medlevende evne til at fortælle så intenst, at tilhørerne fra første færd inddrages i hans oplevelser. Store og små hændelser, morsomme, alvorlige - men aldrig ligegyldige.
En god fortæller med et lunt glimt i øjet.
Inden foredraget er der fernisering på malerier af Else og Jørgen Hinke.
~~~~~
Hans Jørgen Petersen taler om det danske sprogs og den danske sangs betydning for vores identitet og nationalfølelse fra 1770 til 2015. Foredraget tager udgangspunkt i 1864, da helstaten blev afløst af nationalstaten. Foredraget vil også inddrage andre vigtige nationale symboler som f.eks. flaget og kongehuset fra Christian den 10. til Margrethe den 2. og i det hele taget behandle spørgsmålet: hvad vil det sige at være dansk? Hvad mener vi selv, og hvad mener udlændinge? Foredraget behandler også spørgsmålet om integration af indvandrere/nydanskere. Skal vi have et multietnisk samfund eller fastholde nationalstaten. Fællessang af centrale fædrelandssange indgår i foredraget.
Hans Jørgen Petersen, der er sønderjyde, er cand.mag. i dansk og tysk og har undervist på Sct. Knuds gymnasium i Odense fra 1972 til 2011 og desuden i en årrække undervist på SDU.
~~~~~
Saliha Marie Fetteh vil fortælle om sit liv. I 1986 giftede hun sig som 24-årig med en herboende irakisk flygtning. Hun konverterede til Islam og flyttede med sin mand til Irak. Her kunne Saliha Fettehs mand ikke klare sig, og han flygtede og efterlod sin kone i et land, hvor man skal have sin mands underskrift for at få udrejsetilladelse. Otte år i Irak gav hende en pragmatisk indstilling til integrationsproblemer i Danmark.
Saliha Fetteh, der nu er ekstern lektor, arabisk sprogfærdighed, ved SDU, vil i foredraget også give sit bud på, hvordan vi kan opnå en bedre integration i Danmark og undgå radikalisering af indvandrere.